Der er god plads til følelser og det personlige, uden at skulle have en løsning på problemerne. Hvis man skal skrive en kronik eller et debatindlæg, skal man præsentere en løsning, hvor det lyriske giver plads til bare at fortælle om de bekymringer som de fleste går rundt med, som folk kan spejle sig i og tænke over det på en ny måde.

Man har en stor frihed som digter, fordi man ikke er knyttet til f.eks. et medie, der kræver seertal og clickbait. Man har en stor frihed ift. hvor man taler fra. Det spændende er også, at man nogle gange taler fra andre steder, end der hvor debatten normalt foregår. I god poesi skal der være en vis åbenhed overfor læseren, så de selv kan bruge deres egne følelser og fantasi til at finde ud af, hvad det her egentlig betyder.

Ja, der behøver ikke være et færdigpakket budskab. Det er vigtigt at finde et sprog for de tanker der er i den tid man lever i. Litteraturen er her det enkelte menneskes sprog.

Det kan give en følelse af, at man ikke er alene og i stedet en del af et større fællesskab. Og når der er mange der sætter ord på de her ting, så er det også med til at ændre hvordan vi forstår os selv og samfundet på.

De komplekse følelser man har, og den frustration man kan føle af at vide, at man måske ikke kan gøre noget, selvom man bliver nødt til at gøre noget. Og følelsen af sorg og at se ting dø. - Her kan poesien sprogliggøre de områder, så man kan begynde at handle.

Vi er en organisation, der arbejder med udviklingsarbejde. Det betyder at vi arbejder med at ændre nogle strukturelle forhold. Bl.a. klimakrisen er vi gået ind i og snakker om at vi skal ændre adfærd og strukturelle betingelser. Dvs. vi både laver kampagnearbejde f.eks kampagner mod store banker og pensionsselskaber for at få bedre klimabæredygtige investeringer. Og så laver vi det program der hedder 'Verdensklasse', hvor vi er ude og holde oplæg for og med unge, ligesom vi gjorde i dag. Det gør vi for at skabe handlekraft hos de unge. Vi tror på, de ændringer der skal ske, skal ske med og af unge.

Vi håber, at vi giver dem et udgangspunkt for at handle. Både med baggrundsviden og en forståelse for 'hvad er klimakrisen egentlig'. Men også inspiration til, hvordan man kan handle, og at det kan ske på mange forskellige planer og måder. I sidste ende handler det bare om at gå sammen og organisere os, så vi kan råbe op.

Det handler også meget om at bekræfte eleverne i, hvorfor det er så vigtigt at være en aktiv global medborger. Det DGS allerede gør, er i forvejen virkelig flot og vigtigt, og vi vil gerne vise, at en organisation som Mellemfolkeligt Samvirke bakker op om det.

Jamen det har været en kæmpe succes. Der har været så stor opbakning og der er kommet så mange fra hele landet. Man kan virkelig høre på folk, at det har gjort en forskel at være her i dag. De går hjem til deres klimaråd og har nogle værktøjer med og endnu mere kampgejst. De ved, at de ikke står alene. Jeg har lige snakket med nogen, der sagde, at de kun var fire i deres klimaråd, hvilket har været op ad bakke at stable et fællesskab på benene. Her håber jeg bare, at vi med det her arrangement har vist dem, at de ikke er alene, men en del af et større fællesskab, der kæmper samme kamp.

Det skal den i hvert fald. Det bliver planlagt igen næste år, og også året efter. Og så har vi vores landsmøde d. 12-14 april. Her har vi en hel weekend, hvor vi skal hygge og udvikle politik sammen. Der er alle velkomme og det er også gratis.