Ny undervisning i ChatGPT
Mange gymnasielever har prøvet at bruge chatbotten 'ChatGPT', men kan den bruges som et sagligt værktøj i timerne?
På Randers Statsskole prøver man et nyt projekt af, hvor ChatGPT spiller en central rolle. Her skal der undervises i, at bruge chatbotten som et redskab. Uddannelseschefen på Randers Statsskole har en klar vision om, hvordan det skal lykkes:
Hvad er formålet med projektet?
Vi tror på, at vi kan uddanne eleverne til at blive mere reflekterende og digitalt dannede unge mennesker, som godt kan se forskel på, om man bruger ChatGPT til at øge udbyttet af undervisningen fremfor at snyde
Christina Oehlenschläger Stoltze
Det nye projekt skal afprøves i to år og har indtil videre været et værktøj i fagene dansk og biologi, men får desuden til opgave at hjælpe elever med faglige spørgsmål, som de ikke kan få svar på i hjemmet.
Kritisk tænkning
ChatGPT bruger store mængder tekstdata og matematiske mønstre til at besvare spørgsmål, skrive tekster og lave en lang række opgaver. Men det udelukker ej, at den kan lave fejl
Hvordan vil projektet tackle chatbottens mangler?
Vi vil gerne lære dem at være kritiske over for den viden, den kommer med, og forstå baggrunden for, at den svarer, som den gør. ChatGPT er for eksempel præget af store bias, ligesom man ikke kan gå ud fra, at den kender konkrete tekster eller laver korrekte kildehenvisninger
Christina Oehlenschläger Stoltze