Natalies

Gør dig klar til DemokratiFitness

På onsdag skal vi træne demokratimusklerne

Vores fællestræning på demokratidagen hedder DEMOKRATIFITNESS - og det er Kathrine Krone som er vores instruktør. Kathrine er kendt over det meste af kongeriget for at lede en DemokratiFitness-session med høj energi og smittende humør. Vi mødte hende for at høre lidt om hvad der skal ske.

Demokrati Fitness er en måde at mærke demokrati på din egen krop. Som med musklerne i din krop, som du kan mærke, når du dyrker sport eller træner i et fitnesscenter, kan du med øvelserne i Demokrati Fitness mærke om dine demokratimuskler allerede er stærke eller om de måske savner lidt træning. Der er 10 demokratimuskler, som er gode at kende til. Dem kan du se på plakaterne, der hænger flere steder på ZG. Det er blandt andre mod, empati, verbal selvtillid og uenighed.

Kathrine Krone

Men altså... Træning? Fitness?

Det er godt at træne demokrati, for at opdage den rolle vi alle spiller i et demokrati. Også selvom du ikke har stemmeret. Alle er med. Et demokrati handler nemlig ikke kun om at stemme til valg. Det er ikke noget, der bliver fikset inde på Christiansborg eller i et elevråd. Det er også noget, der foregår i de valg vi træffer i vores hverdag og de handlinger vi gør med vores krop.

Kathrine Krone

De valg vi træffer?

Ja! Om du smiler til de andre i kantinen eller råber ad dem. Om du hopper på bussen eller på cyklen til skole. Om du lytter til andre eller mest tænker på dig selv. Den uddannelse du tager. Om du har det godt eller dårligt. Det hele betyder noget. Man kan sige, at du stemmer med din krop hver evig eneste dag - og når du træner bliver du mere bevidst om dine handlemuligheder. Jo mere bevidste vi bliver om vires handlemuligheder i demokratiet jo mere kan vi deltage aktivt i det og jo flere der deltager aktivt jo stærkere bliver demokratiet. Det er en positiv spiral.

Kathrine Krone

Hvad skal vi så forvente at opleve på onsdag?

I skal forvente at det bliver aktivt (måske endda sjovt), vi skal gøre noget sammen - allesammen. Det handler jo om noget virkelig vigtigt - nemlig vores allesammens demokrati! Når vi bruger tid på vores fælles demokrati er det på en måde en gave vi giver til hinanden. Så på forhånd tak for at I er med på demokratidagen.

Kathrine Krone

Skal vi forberede os på forhånd?

I skal bare være som I er - ingen forberedelse. Jeg vil som jeres Demokrati Fitness træner guide jer igennem det hele. Og jeg har prøvet det mange gange før med både folk der er ældre og yngre end jer, så jeg lover at I ikke får en ‘demokrati-fiber’

Kathrine Krone

Så ingen risiko for skader?

Nej! Når vi træner Demokrati Fitness laver vi et midlertidigt træningsrum og her er der to simple regler: 1) Du kan være som du er - alt hvad du tænker, føler, mener og tror er okay 2) Gør dit bedste - stol på mig som jeres træner (ligesom du stoler på din sports eller fitness træner) og stol på de andre - de er jo også bare mennesker som dig selv

Kathrine Krone

Natalies