Natalies
"Elever tager virkelig teten, når de får lov"
Rektor Pernille Bogø Bach ser tilfreds tilbage på Zahles Demokratidag
Støvet har (næsten) lagt sig efter Zahles elevråds meget succesrige demokratidag onsdag d. 7. februar. En dag, hvor elevrådet og ildsjæle på tværs af klasser og årgange fik opsat mere end 20 spændende workshops med vidt forskellige temaer og aktiviteter. Læs alle artiklerne fra workshopsne her på siden
Vi spurgte rektor Pernille Bogø Bach om hvordan hun synes det hele gik
Jeg synes det blev en rigtigt fin dag med mange gode indslag og en rigtigt god stemning.
Pernille Bogø Bach
Hvad lagde du særligt mærke til?
Først og fremmest at der er mange elever, der virkelig tager teten, når de får lov. Det var meget imponerende at se, at de faktisk fik det hele til at lykkes – naturligvis med de skønhedsfejl der nu er, når man afprøver noget første gang.
Pernille Bogø Bach
Så du tør godt overlade en dag til elevrådet igen?
Ja, det tror jeg absolut. Men det er jo ikke op til mig, om vi skal have en Demokratidag igen. Det er jer – elevrådet og eleverne – der må tage stilling til om I vil løfte den opgave igen. Det må I allesammen gerne begynde at snakke om.
Pernille Bogø Bach
Det ser ud til at vi får et par nye Zahles-traditioner op at stå. En dans, en mocktail, et skoleblad og måske en række nye klubber. Hvad synes du om det?
Herligt! Jeg elsker, at der sker mere på denne skole end bare det, der foregår i klasserummene.
Pernille Bogø Bach
Læg mærke til skiltet i baggrunden...
Hvad siger du? Synes du vi skal have en Demokratidag i det nye skoleår? Klik på boblen til højre og stem.