Natalies
De kreatives idrætsdag
Husk at give feedback på workshoppen
Tovholdere: Salome & Isabelle
På denne workshop skal vi skrive kreative tekster - digte, noveller og alt derimellem - og lave billedkunst, som om nogle måneder skal samles i Zahles helt egen kunstbog for dette skoleår: UNGE ORD & BILLEDER fra Zahles. Sidste år lavede andre gymnasier nogle sindssygt flotte bøger - så det er vores mål at vi skal lave en endnu bedre bog her på skolen.
På workshoppen kommer vi ikke til at blive færdige med alle værkerne, men vi sætter det hele i gang - og så kan du arbejde videre på dine værker i månederne herefter. Deadline er først 1. maj og bogen udkommer lige før 3.FG'ernes sidste skoledag.
Salome og Isabelle, hvad glæder I jer mest til ved workshoppen?
Jeg syntes det er fedt at vi får lavet en bog, hvor alle får mulighed for at kigge tilbage på året.
Salome
Helt sikkert. Når bogen er færdig håber jeg, at alle de elever der har været med til at lave bogen, bliver glade og stolte over deres arbejde.
Isabelle
Amalie, du underviser workshoppen på onsdag. Hvad skal der ske?
Vi starter med nogle kreative skriveøvelser, som stadig er lidt hemmeligt. Det gør vi for at få sat gang i kreativiteten. Derefter arbejder vi med personer, begivenheder og miljøbeskrivelser, så vi har noget at skabe nye historier udfra.
Amalie Frost Fischer fra INSPIRATORIUM
Amalie underviser en Idrætsdag for de kreative
Så vi skal ikke skrive digte eller noveller?
Jo, naturligvis - det kommer så bagefter, hvor du får lov til at gå i dybden med dit værk. Hvis du har lyst, er alle inviteret til at dele sine værker og få feedback på dem. Det lærer vi naturligvis også en masse om - altså det med at give god og kærlig feedback.
Amalie Frost Fischer fra INSPIRATORIUM
En CommunityCopy på Københavns Universitet
Og så skal det ende med at vi sammen udgiver en bog?
Ja, men ikke bare en bog. Det bliver en coffeetablebog i stort format, som vi laver som CommunityCopy. Det betyder at vi ikke putter bøgerne i en reol, men istedet binder fast til borde og stole overalt hvor lærere og elever hænger ud på Zahles. Så kan alle tage et pause og nyde et godt digt, læse en novelle eller beundre billedkunst - skabt af eleverne på Zahles.
Amalie Frost Fischer fra INSPIRATORIUM