sabbatøren
20 ting at mødes om med vennerne i sabbatåret
Er du også træt af at tage på kaffebar med vennerne? Hvad med at prøve Geocaching eller en svampetur i skoven?
Ses du også med dine venner sjældnere i sabbatåret? så er du ikke alene. Mange oplever nemlig, at de mister kontakt med nogle venner og generelt har svært ved at få set dem, de kender. Det kan både være fordi, man har en mere travl uge i sabbatåret, og mens nogle er ude at rejse er andre på højskole. Og så kan det også skyldes, at man selv skal tage initiativ til at mødes, hvor man på gymnasiet så nogle af vennerne i klassen eller på gangen. Mange plejer bare at mødes på en bar eller kaffebar, men hvis du har lyst til at prøve noget nyt, har vi samlet 20 forskellige ideer til, hvad du kan lave med dine venner.
Til de kreative
NR. 1: Find en 'smykkecafe', hvor man kan komme og lave sine egne smykker Fx. 'Smykbar'. Man kan også købe smykkedele selv (bl.a. i Søstrene Grene) og sæt jer på et tæppe i en park og lav jeres egne smykker. Det kan også gøres derhjemme, hvis vejret er for koldt.
NR. 2: Find det nærmeste ler-værksted. Her kan man komme og male på ler eller lave sit eget fx. Creative Space. Hvis man vil gøre det billigere, kan man købe lufttørrende ler i fx. Flying Tiger. Find et godt sted at sidde og lav smykkeholdere, askebægre eller en lille figur. Når leret er tørret er det en oplagt mulighed for jer at mødes igen og male på det.
NR. 3: Skrift lærred hvert 3. minut. Køb to lærreder og lidt maling eller bare brug papir og blyant. I skal nu hver begynde på jeres mesterværk, men sæt en timer til 3 minutter. Hver gang den ringer, skal I bytte lærred/papir. Jeg kan love at det bliver sjovt, men nok ikke kønt.
NR. 4: Køb en hæklenål og garn i fx. Søstrene Grene. Find derefter en nybegynder tutorial på youtube. Det kunne være en om at hækle en lille hue eller karklud. Det vigtigste er, at I sidder sammen og prøver jer frem. Det er super nemt at hækle, og der findes mange gode youtube videoer derude.
Til de sjove
NR. 5: Lav en "Powerpoint-aften". I kan være alt fra 2 til 20 personer. Her laver I simpelthen en sjov powerpoint. Det kan være en update på dit liv siden du så vennerne sidst, men det kan også være noget helt andet fx. at du rater dine gamle gymnasie lærere. Eller at du laver en starterpack på dine venner. Eller bare om et sjovt emne du interesserer dig for. Der er massere af inspiration på nettet, hvis du søger på "Powerpoint-night". Kun fantasien sætter grænser.
NR. 6: Tag til en open mic event med 'Stand Up Comedy'. Det er ofte billigt og sjovt at se. Det er tit upcoming komikere på en lille scene - og hvis jokesne er dårlige, så grin bare af hvor fjollet et arrangement det er. Man skal nok få grint på den ene eller anden måde.
NR. 7: Tag på bar! Med et twist. Lav en skør baggrundshistorie til hinanden, som I skal bilde folk på baren ind i løbet af aftenen. Eller lad som om i snakker med en accent og se, om folk kan gennemskue jer. Jeg gjorde det selv engang, hvor jeg lod som om jeg snakkede sønderjysk (Jeg er selv fra sjælland). Ingen opdagede noget hele aftenen indtil jeg mødte en rigtig sønderjyde... Busted. Det var virkelig sjovt.
Til de aktive
NR. 8: Prøv 'Geocaching'! Søg på google og find hjemmesiden. Det er en gratis aktivitet, hvor man kan se koordinater i hele verden til små gemte skattekister. I skattekisterne er der små ting man kan tage, hvis man selv lægger en lille ting derned. Der er rigtig mange i Danmark og det er også mega sjovt at prøve. Især med en ven under armen.
NR. 9: Tag en drop-in dansetime for begyndere. Der er mange danseskoler rundt omkring i landet og en del af dem har 'drop-in' timer. Det betyder, at man bare kan komme og betale pris. Det er ofte mellem 50-100 kr, og så er der en dansetime. Hvis I ikke er vant til at danse, så vælg en for begyndere. Det er altid grineren og måske finder I en ny hobby.
Nr. 10: Find et offentligt sted med træningsredskaber. Prøv jer frem på de forskellige redskaber og nyd, at det foregår udenfor.
Til madelskerne
NR. 11: Vælg en type kage/brød og lav en tastetest. Vælg fx. scones som tema og køb så en scone fra forskellige bagere, supermarkeder og bag evt. en selv. Bagefter skal I smage dem og rate dem fra bedst til værst.
NR. 12: Tag hver især mad med, der starter med jeres forbogstav og spis det sammen. Hvis ikke man vil gøre det med forbogstav, kan man i stedet gøre det efter farve. Hvis det var mig, ville jeg lave Alfredo-pasta med Artiskokker og Aubergine. Appelsinjuice som drikkevare. Og Ananas til dessert.
NR. 13: Lav tour-de-dinner. Spis forret ét sted, spis hovedret et andet sted og dessert et tredje sted. Man kan udføre det ret billigt - der er ingen regler om kvaliteten. Hvis det var mig ville jeg vælge som forret: nuggets på McD. Hovedret: pasta hos pizzamanden. Dessert: flødebolle fra bageren. Så får man bevæget sig rundt mellem forskellige steder.
Til spillerne
NR. 14: Det her er en af mine favoritter! Køb et "Gæt Hvem" spil (eller lav det selv eller spil det på nettet). Man kan enten spille det med de personer der er på fra starten, men det kan blive endnu sjovere, hvis man selv printer billeder ud eller tegner billeder af folk man kender. Dem klistrer man på i stedet. Og om du laver dine egne eller bruger dem, der er der i forvejen, er reglerne anderledes: Man må ikke spørge om udseendet. Derfor kunne spørgsmålene fx. lyde sådan: "Ville din person høre techno-musik?" "Ville din person gå på business-school?" "Ville din person lave far-jokes?"
NR. 15: Hack the rules. Tag et normalt spil du har derhjemme fx. skak, ludo, UNO osv. Nu skal I sammen prøve at lave nye regler til spillet! Hvis I har enten 'Det dårlige selskab' eller 'Cards Against Humanity' så prøv at skriv jeres egne kort. Det er altid sjovt og endnu sjovere med interne jokes.
NR. 16: Tag på brætspilscafe fx. Bastard Café i KBH. Hvis ikke I har en i nærheden kan I bare lave jeres egen brætspilsaften eller spille Sims;)
NR. 17: Design jeres eget spil. Det kan også tages med til fest, hvis man laver det som et drukspil.
Til naturmenneskene
NR. 18: Find et shelter i nærheden og lav et bål + rist skumfiduser eller lav snobrød. I behøver ikke at overnatte, bare bruge et par timer der. Eller gå på svampejagt i skoven.
NR. 19: Lav en picnik? der er ikke mere til forklaringen. De fleste har prøvet det før.
NR. 20: Gå en tur sammen og pluk en buket blomster hver undervejs. Når I er færdige med gåturen bytter I buket. Så får man hver især en fin buket med hjem, som den anden har plukket.