sabbatøren

Fra vild studentertid til total stilhed

Måske har du oplevet det eller måske frygter du det. Læs om, hvordan sabbatøren Cecilie oplever overgangen fra gymnasiet

Det er altid svært, når ens hverdag ændres drastisk, og det må man sige, den gør, når man begynder på sit sabbatår. De mange fester, eksamener og fællesskaber, der har præget hverdagen i gymnasiet, står pludselig i stor kontrast til den stilhed, der ofte kommer med sabbatåret. Cecilie Nielsen, der er sabbatør, fortæller hendes oplevelse med overgangen.

Hvordan oplevede du overgangen fra ’fast skolehverdag’ til en mere fri arbejdshverdag?

Jeg oplevede faktisk overgangen en smule stresset, da jeg hele mit liv har været vant til at der var en fast struktur og et fast skema som fortalte mig hvad jeg skulle. Nu skulle jeg til selv at tage beslutninger om hvad jeg ville bruge min tid på, og hvad jeg havde brug for.

Cecilie Nielsen

Var der stor forskel på hverdagen i studentertiden og den i sabbatåret?

Det var især overvældende at gå fra en vild studentertid til total stilhed og ingen planer eller forventninger. Til gengæld var friheden fantastisk, og jeg fik mulighed for at mærke efter inden i og finde ud af hvad JEG gerne ville, og ikke hvornår min tidsfrist på en aflevering var eller en lærers forventninger til præstation i undervisningen.

Cecilie Nielsen

Holder man kontakten?

Efter jeg har færdiggjort gymnasiet og har startet mit sabbatår har det været utroligt svært at opretholde kontakten til mine venner fra gymnasiet. Det kan være svært at navigere i den nye hverdag, hvor man skal finde tid og rum til det sociale liv, modsat skolegangen, hvor man automatisk er sammen med sine venner i det man møder ind i skolen - udtaler Cecilie

Oplever du at det er svært at holde kontakten?

Jeg oplever det kan være utroligt svært at holde kontakten, når man nu skal til at planlægge hvornår man skal mødes, og det ikke bare kommer automatisk. Som ung vil man ofte rigtig mange ting, og har tit en proppet kalender med alle mulige aftaler, og man kan bare ikke nå alting. Her oplever jeg det desværre at det ofte går ud over de relationer, som ikke er en del af ens hverdag

Cecilie Nielsen

Savner du dem og det fællesskab I havde?

Jeg savner utroligt med det fællesskab man skaber når man går i en klasse og bruger rigtig meget tid med de samme personer på daglig basis. Jeg nyder pausen fra skole og lektier, men har da overvejet at starte studie tidligere end først planlagt udelukkende fordi jeg mangler de relationer og det fællesskab man skaber i en klasse.

Cecilie Nielsen

sabbatøren